Kalender

“Glemmer du, så husker jeg…”

Dato: 
6. september 2023

Sted:
Folkets Hus, Struer

Tid:
19:00

“Glemmer du, så husker jeg…”

Dato: 
7. september 2023

Sted:
Aktivitetshuset, Nyborg 

Tid:
19:00

“Glemmer du, så husker jeg…”

Dato: 
21. september 2023

Sted:
Odense (lukket event)

Tid:

“Glemmer du, så husker jeg…”

Dato: 
21. september 2023

Sted:
TBA, Glamsbjerg

Tid:
19:00

Talkshow

Det er aldrig kedeligt, når Michèle Bellaiche i sit eget talkshow “Michèle LIVE” inviterer kendte kulturpersonligheder til eksklusive portrætsamtaler.

Det er direkte og ærlige samtaler – med plads til det alvorlige og dybe, det hjertelige og det virkelig sjove – ikke mindst, når publikum får lov at blande sig med deres egne spørgsmål.

Talkshowet kan opleves på landets førende kulturscener, ligesom store virksomheder og organisationer også har mulighed for at få særlige udgaver på besøg.

Gæster

  • OLE HENRIKSEN

    Iværksætter og forretningsmand

  • PETER INGEMANN

    TV-journalist og forfatter

  • SØREN ØSTERGAARD & SMADREMANDEN

    Komiker, entertainer, improvisator og cirkusdirektør / Stor personlighed (Smadremanden)

  • MELVIN KAKOOZA & CAROLINE KADDU RASMUSSEN

    Eentertainer og TV-vært / TV-personlighed og forfatter

    Video

    Foredrag

    Med en mangeårig TV-karriere som journalist og studievært er Michèle Bellaiche et kendt ansigt i dagens Danmark – ikke kun på TV-skærmen, men også som kompetent foredragsholder.

    Fagligt er hun én af landets bedste, når hun taler om at skabe gode relationer mellem mennesker, hvor udgangspunktet er de utallige interviews, hun med sin jordnære og folkelige facon har foretaget med personer fra alle samfundslag.

    Når hun holder foredrag om demens, er det på baggrund af hendes personlige erfaringer med sygdommen, som hun har haft helt tæt inde på livet.


    “Glemmer du, så husker jeg…”

    Op mod 400.000 danskere er nære pårørende til en person, der har en demenssygdom. Journalist og TV-vært Michèle Bellaiche har været én af dem.

    I foredraget “Glemmer du, så husker jeg…” fortæller hun åbent og hjerteligt om, hvordan hun opdagede sin mors begyndende tegn på demens, hvordan hun og familien i lang tid fornægtede det, og hvad hun kunne have gjort for at hjælpe sin mor til et bedre liv med sygdommen.

    Det er et meget ærligt og meget rørende foredrag, hvor publikum kommer helt tæt på de svære situationer og store følelser, der kan fylde hos pårørende til mennesker med demens.

    Med udgangspunkt i egne erfaringer giver Michèle Bellaiche konkrete råd til, hvordan man som pårørende kan hjælpe mennesket med demens og sig selv til en bedre hverdag med færre bekymringer og frustrationer.

    Publikum lærer i foredraget også om nogle af de forskellige former for demens, der findes og får samtidig viden med hjem om, hvad man selv kan gøre for at undgå at blive ramt af den hastigt voksende sygdom. For faktum er, at en tredjedel af alle demenssygdomme kan forebygges uden brug af medicin.

    Gå ikke glip af denne ærlige og sårbare – men også livsbekræftende fortælling med Michèle Bellaiche, der også har lavet TV2-dokumentaren “Når hjernen svigter”.


    “Sådan skaber du gode relationer”

    Alle – med streg under – kan lære at skabe en god kontakt til andre mennesker…! Det handler hverken om alder, køn, udseende eller position, men derimod udelukkende om at have både modet og redskaberne til at gøre det!

    Som journalist og ikke mindst studievært har Michèle Bellaiche mere end 25 års erfaring i at ”tale” med andre mennesker på en naturlig måde. Hun har interviewet flere tusinde forskellige mennesker – lige fra de største stjerner til den helt almindelig dansker.

    I foredraget “Sådan skaber du gode relationer” giver hun publikum via eksempler fra sit eget liv en række simple redskaber til at lære, hvordan man skaber nem og god kontakt til andre mennesker.

    Hvad enten man ønsker bedre kontakt til sine kolleger, sine kunder, sin chef, sine medarbejdere, sine venner eller måske en ny partner, vil man med dette humoristiske og ærlige foredrag lære, hvordan man enkelt og naturligt får skabt god kontakt med andre mennesker og dermed bliver bedre til at kommunikere med sine omgivelser.

    Vært

    Michèle Bellaiche har mere end 25 års erfaring som vært – eller moderator, ordstyrer og konferencier (kært barn mange navne) – for nogle af landets største virksomheder og organisationer.

    Hun er specialist i at styre store forsamlinger af deltagere igennem en konference, temadag, prisoverrækkelse, seminar eller personaledag på en kompetent, skarp og professionel måde – og altid med humor og et glimt i øjet.

    Af tilbagevendende faste kunder tæller bl.a. Dansk Erhverv. PwC, Nykredit og Netcompany, men også virksomheder som Irma, Coop, Coolshop, Adecco, Egmont, Danske Bank og Dansk Design Center samt organisationer og foreninger som f.eks. HK, 3F, KL, FOF, AOF, FOA og Kræftens Bekæmpelse har anvendt Michèle Bellaiche’ kompetencer som professionel vært ved deres arrangementer.

    Fakta

    Michèle Bellaiche debuterede som TV-vært i 1997 med programmet “Go’morgen” på TV3 sammen med sin gode ven, Hans Pilgaard.

    Året efter, i 1998, skiftede hun til TV2 – først som vært på “Station 2”, senere på “TV2 Nyhederne” og fra 2006 både på “Go’morgen Danmark” og “Go’aften Danmark”.

    I 2009 blev hun også vært på TV2-programserie “Klamphuggerne” – med fokus på dårlige håndværkere. Med TV2-dokumentaren “Når hjernen svigter” delte hun ud af sine personlige erfaringer som pårørende til en dement. I de seneste seks år har hun som vært stået i spidsen for TV2’s komplette dækning af den årlige Oscar uddeling. Derudover har hun de sidste tre år været vært på TV2’s Hjertegalla.

    Både “Go’morgen Danmark” og “Go’aften Danmark” er produceret af Nordisk Film TV, som Michèle Bellaiche i dag stadig er tilknyttet.

    Michèle Bellaiche har oprindeligt læst litteraturvidenskab på Københavns Universitet og samfundsvidenskab på Sorbonne, Paris.

    I 2010 og 2014 blev hun ved Billed-Bladets prestigefyldte TV-GULD prisfest kåret af bladets læsere som Årets kvindelige TV-vært – en pris, som hun har været nomineret til 10 gange.

    Michèle Bellaiche har i sin karriere interviewet og talt med mange spændende personligheder – fra den 44. amerikanske præsident Barack Obama, den tibetanske leder Dalai Lama, Hollywoodskuespilleren Bradley Cooper til verdensstjernen Robbie Williams m.fl.

    Udover at være journalist og TV-vært er Michèle Bellaiche i dag også foredragsholder, konferencier og moderator. Hun er desuden direktør i kvindenetværket WomanGourmet og ambassadør for velgørenhedsfonden CoolUnite der støtter udsatte og sårbare børn i Danmark.


    ©  contäjner ApS. Alle rettigheder forbeholdes.